Uanset kvaliteten af din gaffeltruck, vil den efter nogle års brug i et travlt og hårdt miljø, ikke have samme ydeevne, som da den var helt ny.
Produktivitet og effektivitet på f.eks. et lager kan virkelig mærkes, hvis en gaffeltruck ikke længere er pålidelig og på et tidspunkt vil tiden være inde, til at den bør udskiftes. Men hvordan finder man ud af, hvor længe ens gaffeltruck kan holde og er der andre alternativer end blot at skifte den ud? Diagrammet ovenover giver et overblik over, hvilke muligheder der er og hvornår du bør overveje dem. Herunder vil vi beskrive mere detaljeret, hvad hvert scenarie betyder.
Hvis brugen af trucken er lav og de operationelle omkostninger er høje – (Retire) (Skrot)
I dette tilfælde vil det være bedst at skaffe sig af med trucken, så du kan få nedbragt dine alt for høje udgifter til den. Hvis de langsigtede udgifter til vedligeholdelse begynder at være større end en ny maskine, så er det tid til at skille sig af med den. Ved at analysere din materialehåndtering, kan du helt sikkert finde andre områder hvor pengene er givet bedre ud, end at bruge dem på en truck som denne.
Hvis både brugen af trucken og de operationelle omkostninger er høje – (Replace) (Erstatning)
Hvis du er i tvivl om, hvor længe du skal blive ved med at bruge din truck, så er det denne løsning du skal gå efter. En truck som denne har måske nået enden, er opslidt, er derfor ikke så pålidelig længere og kræver derfor oftere vedligeholdelse. Dette er et typisk problem ved gaffeltrucks, som bliver brugt meget, men der er samtidigt et stort behov for at have den på lageret. Derfor vil den bedste løsning på dette problem ofte være, at erstatte den udslidte gaffeltruck med en ny. Især hvis udgifterne til en ny gaffeltruck er mindre, end udgifterne til vedligeholdelse af den gamle truck. Den forbedrede ergonomi, sikkerhedsfunktioner og effektivitet ved det moderne udstyr kan hjælpe til, at du ligefrem vil spare penge på denne løsning.
Hvis både brugen af trucken og de operationelle omkostninger er lave – (Relocate) (Overflytning)
Der er ikke nogen grund til at pensionere eller erstatte denne truck, da den ikke koster dig ret meget og den heller ikke bliver brugt særlig ofte. Måske kan du se, at trucken vil gøre større nytte et andet sted i virksomheden. En typisk situation ville være at flytte en truck som denne fra virksomhedens distribution og over til produktionen, hvor den måske ikke vil skulle bruges ret ofte, men stadig kan have en funktion. Denne mulighed kan være god for ældre gaffeltrucks, som er blevet erstattet af nyere modeller, men som stadig godt kan klare nogle mindre og ikke så intensive opgaver.
Derfor er en gammel gaffeltruck med mange timer på bagen ikke nødvendigvis værdiløs. Den kan måske bruges til andre opgaver, som ofte er mindre intensive, eller til opgaver der ikke skal løses ret tit. Hvis du overvejer at anskaffe dig nye trucks til at udføre disse slags opgaver, vil omkostningerne være meget lavere, hvis du i stedet vælger at bruge brugte maskiner fra andre områder i din virksomhed.
Hvis brugen af trucken er høj og de operationelle omkostninger er lave – (Retain) Behold
Du er i en god position! Det ser ud til at trucken giver stor værdi på dit lager eller produktion, og på en kosteffektiv måde. For mange lagerchefer vil der dog stadig være en overvejelse i, om trucken alligevel bør pensioneres eller erstattes, selvom dens operationelle omkostninger fortsat er lave.
For at finde ud af, hvilken et af disse fire scenarier som beskriver din gaffeltruck bedst, kræver det regelmæssig gennemgang af din flåde i samarbejde med din leverandør. Efter at have gennemgået vedligeholdelsesomkostningerne, vil leverandøren være i stand til at rådgive dig omkring den bedste løsning. Måske kan du endda udføre det samme arbejde med færre trucks og til en lavere omkostning, hvis du beslutter at udskifte gamle maskiner med mere effektive og pålidelige.
Vi håber, at denne lille guide kan hjælpe dig til beslutningen omkring fremtiden for din gaffeltruck. Behøver du sparring eller gode råd om andet indenfor materialehåndtering, er du velkommen til at kontakte os herunder.