First visit fix rate (ofte forkortet til FVFR) er en procentsats, som viser, hvor ofte en servicetekniker får repareret en truck og får den tilbage i drift ved det første besøg.
Dette er den mest effektive måde at vise, om serviceteknikeren kan løse et problem, eller havde den nødvendige reservedel med sig ved sit første besøg.
Hvis serviceteknikeren er nødt til at vende tilbage til sine egen lokaler efter værktøj, eller reservedele, hver gang der er brug for en reparation, tager det længere tid, hvilket øger dine omkostninger.
Det værste scenarie er, hvis trucken skal holde stille under den lange ventetid, hvilket kan have store konsekvenser - både for din logistikdrift, men også for hele virksomheden. Ingen planlægger at have maskiner stående stille, men derimod opererer man ofte med at få den maksimale drift ud af hver truck og lagermaskine.
Så jo højere FVFR er, jo bedre. Hvis den blot er et par procentpoint lavere, kan det betyde en mærkbar forskel – især hvis du har en stor truckflåde med mange servicebesøg. Virksomheder som UniCarriers Denmark A/S opnår en ”first visit fix rate” på 95% eller højere, takket være vores veludstyrede servicebiler, samt det faktum at vores trucks er designet med få komponenter, som gør at serviceteknikerne ofte kan løse problemet ved første besøg.
Hvis du vil læse mere om, hvad der gør en truckleverandør rigtig god, kan du klikke herunder og downloade vores 7 tips til, hvilke krav du bør stille, når du skal vælge din service-leverandør.