Choose language

Market

Belgique / België | Français / Nederlands

Danmark | Dansk

Deutschland | Deutsch

España | Español

France | Français

Italia | Italiano

Nederland | Nederlands

Norge | Norsk

Polska | Polski

Sverige | Svenska

Türkiye | Türkçe

United Kingdom | English

Unicarrierseurope.com English

Materiale Håndtering Blog

De seneste opdateringer om materialehåndtering, leveret i din inbox

Skal man langtidslease eller købe materiellet kontant?

Skrevet af Steen Junge, Salgsdirektør, 05-03-2020 10:44:01

Postet 05-03-20 Main Image

Hvis du er på udkig efter en ny gaffeltruck eller warehouse maskine, til at hjælpe dig med de travle perioder, og som samtidigt giver dig mange års trofast tjeneste, så vil din første tanke måske være at købe en ny maskine kontant med det samme.

Langtidsleasing over en længere periode, kan give dig mange af de samme fordele, som hvis du ejer maskinen selv, samtidigt med at det giver dig betydelige fordele derudover.

Det giver dig måske en god følelse i maven at vide, at den flotte nye maskine på lageret eller i produktionen ejes af dig eller din virksomhed – men at langtidslease fra en god leverandør, kan reducere eller helt fjerne hovedpinen, som ofte følger med ejerskabet af en gaffeltruck eller warehouse maskine.

Ved langtidsleasing får du et engageret og langsigtet forhold til din leverandør

Når du underskriver en leasingaftale, er det ikke slutningen på processen, men derimod begyndelsen på et langsigtet partnerskab mellem dig og din leverandør. Så længe du langtidsleaser trucken, vil du have et tæt samarbejde med din leverandør. Hvad endnu bedre er, så er leverandøren forpligtet til at servicere din truck – så skulle der opstå problemer, står du ikke alene.

Du får et direkte link til en leverandør - til support af udstyr og top-servicering af din maskine

En stor fordel ved at lease direkte fra leverandøren, er den enkelthed som medfølger. Hvis du vil udvide med nyt udstyr, eller har brug for service på en truck, kan du trygt regne med samarbejdet og den kontrakt, som er tilpasset til netop jeres specifikke behov. Din unikke leverandør, bliver det eneste sted du skal henvende dig, one-stop-shopping – lettere bliver det ikke.

Postet 05-03-20 Agreement

Det er nemmere at forudsige dine fremtidige omkostninger

Igen er enkelthed nøglen! Når du langtidsleaser, får du en oversigt over dine regelmæssige betalinger, inklusiv service og forsikring af det langtidsleasede udstyr. Det betyder, at du slipper for grimme overraskelser, da dine omkostninger forbliver de samme - det lyder da godt, gør det ikke?

Nem adgang til det nyeste udstyr

Da en leasingkontrakt er for en begrænset periode (ofte tre, fire, fem eller 7 år), vil den ved sit udløb blive erstattet af en ny kontrakt, som indebærer levering af en ny erstatnings-truck. Denne eller disse nye maskiner vil have alle de designmæssige forbedringer, som er blevet udviklet i lejeperioden. Blandt mange forbedringer kan det være optimerede sundheds- og sikkerhedsfunktioner, bedre førerkomfort og højere energieffektivitet - alt sammen noget som sikrer fremtidig optimeret drift.

Adgang til interne service-eksperter

Hvis du ejer en truck, er du måske afhængig af servicemontører fra et helt tredje firma, som har en stærk bred viden om gaffeltrucks og warehouse maskiner generelt, fra de forskellige producenter.

Men når din leasingkontrakt inkluderer en serviceaftale, vil du have adgang til din leverandørs egen specielt trænede montører, som har en meget dybere kendskab til deres eget udstyr. Ydermere har disse montører et lager af reservedele i deres egne biler og adgang til andre nødvendige reservedele, for at deres maskiner sikres optimal drift. På den måde kan de nemmere løse eventuelle problemer, samt hurtigt svinge forbi dig, så du kan få din truck kørende igen.

Postet 05-03-20 Montør

Mulighed for frigivelse af kapital 

Leasing giver dig samtidig mulighed for at frigøre noget kapital, som kan bruges andetsteds. Kapital kan kun bruges én gang, og når du har flere projekter som kræver en investering, er langtidsleasing en god mulighed for at frigive kapital, som kan bruges på andre kerneområder. Resultatet bliver det bedste fra begge verdener, hvor du får en ny og teknologisk opdateret maskinpark, samtidig med at du kan investere på andre områder. Der er altså ingen grund til, at du skal vælge det ene frem for det andet.

Finansieringen foregår internt

Nogle leverandører – inklusiv UniCarriers – har intern finansiering, i stedet for at samarbejde med en ekstern finansieringsvirksomhed eller en bank. Dette giver meget bedre muligheder for fleksibilitet, når betingelserne i din kontrakt skal på plads. Eksterne finansieringsvirksomheder er typisk meget ufleksible og tager yderligere gebyrer, for at ændre aktiver eller lejebetingelser. Virksomheder som finansierer internt, har ikke disse udfordringer og har typisk også en hurtigere responstid – så snart din aftale er på plads, behøver du ikke vente et uvist antal dage, før autoriseringen bliver givet fra en bank.

Korttidsleje og fuldt ejerskab vil altid have sin plads – men hvis du ikke har overvejet langtidsleasing endnu, så er det værd at tage et seriøst kig på. Materialehåndtering er meget kompleks og kræver en stor viden, og det at have mindre at tænke på, når det kommer til service, leverandørforhold og din finansiering, kan være en kærkommen og positiv forandring for din virksomhed.

Hvis du har nogle spørgsmål omkring langtidsleasing fra UniCarriers, eller hvis du blot vil have noget mere information omkring vores løsninger, kan du klikke herunder og komme i kontakt med os.

Spørg os om leasing

 

Emner: gaffeltruck warehouse langtidsleje køb eller leje

Steen Junge, Salgsdirektør


Kommenter

Abonnèr på blog

Mest populære artikler