Gaffeltrucks er holdbare maskiner, som sagtens kan klare at stå stille i længere perioder, uden de helt store problemer. Det er dog vigtigt at sikre sig, at dit udstyr er i stand til at vende hurtigt tilbage til arbejdet, når corona-krisen er overstået.
Vi har tidligere givet gode råd til, hvordan du kan vedligeholde dine maskiners batterier ved længere tids stilstand. På samme måde er der her nogle gode råd til, hvordan du skal passe på selve maskinerne, hvis de ikke bliver brugt i en længere periode.
Flyt din maskine med jævne mellemrum - eller løft dem op, for at aflaste hjulene.
Hvis din forretning er fuldstændigt lukket ned, vil dine maskiner måske skulle stå stille i en længere periode. Hvis nogle af disse maskiner har massive hjul, i stedet for luftgummi, er det en god idé at flytte dem med jævne mellemrum – bare et par meter frem eller tilbage er nok. Når en maskine med massive hjul står stille i en længere periode, kan de udvikle flade områder, grundet truckens vægt. Dette vil påvirke maskinens ydelse, når den kommer i brug igen. Ved at flytte trucken fra tid til anden, så forskellige områder af dækkene er i kontakt med gulvet, kan du forebygge at dækkene får flade områder, hvilket betyder at dine maskiner kan operere så normalt som muligt, når din virksomhed starter op igen.
Hvis ovenstående ikke er muligt, kan du i stedet løfte maskinerne en smule op fra underlaget, ved at bruge en donkraft. På den måde opnår du samme resultat, men du behøver kun gøre det én gang, modsat at skulle flytte trucken med jævne mellemrum. Har dine maskiner derimod luftgummi dæk, skal du i stedet sikre dig, at disse er helt oppustet til det anbefalede tryk, når trucken ikke er i brug.
Kontroller sundheds- og sikkerhedsreglerne for det land du befinder dig i
Ethvert lands sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger er forskellige, men det er meget sandsynligt, at de kræver regelmæssig besigtigelse af dit udstyr, eller servicebesøg, for at sikre at alting lever op til standarderne, og at medarbejderne arbejder under ordentlige forhold. Hvis obligatoriske inspektioner eller besøg ikke kan foretages, på grund af den aktuelle situation, bør de berørte trucks ikke bruges. Sørg for, at det er klart for personalet, at maskinerne ikke kan bruges, og sørg for, at de nødvendige inspektioner udføres, før trucken kommer tilbage i brug.
Pas godt på dine diesel og gas gaffeltrucks
Diesel- og gas gaffeltrucks skal behandles anderledes end elektriske trucks, hvis de ikke er i brug i en længere periode. Ved dieseltrucks skal du sørge for, at brændstoftanken er fyldt op, så der ikke dannes kondens inde i den. Hvis trucken derimod kører på gas, skal du blot lukke for gassen og frakoble gasflasken. For begge slags maskiner gælder det, at man, om muligt, tager hovedafbryderen eller at batteriet frakobles.
Vær opmærksom på underlaget
Hvis maskinerne skal stå stille i lang tid, bør de være parkeret på et glat og jævnt underlag, med gaflerne sænket helt ned på gulvet. Dette forhindrer, at forskellige dele af trucken udsættes for unødvendig belastning, som senere kan forårsage problemer.
Hold maskinerne smurte
Sørg for at maskinernes mekanik, kæder og andre ikke-malede dele er godt smurte, mens de ikke er i brug. Dette er alle vigtige dele på maskinerne, og når de ikke bruges som normalt, kan deres smøremiddel tørre ud. Hvis maskinerne opbevares i et støvet miljø, bør de dækkes til med et materiale, som beskytter mod støv, uden at det forårsager kondensdannelse.
Mange virksomheder landet over står med udfordringer for tiden, hvor alle forsøger at holde aktiviteterne kørende. Er din virksomhed også påvirket og har du brug for gode råd til, hvordan du skal administrere det, så klik herunder for at komme i kontakt med os. Vores team af eksperter kan hjælpe dig omkring spørgsmål til materialehåndtering.
Kommenter